Om min bog Vilde kvinder, mørke toner:

"Poulsen ejer formidlingens gave"

- Weekendavisen

"I flere tilfælde er det simpelthen noget af det bedste, der er skrevet om de pågældende på dansk" - Signal


Jeg holder foredrag om kvindelige musikere, kønnets betydning og musikkens og litteraturens berøringsflader.

Se et udvalg af mulighederne herunder.

Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du er interesseret i et skræddersyet foredrag om et relateret emne.


Booking:


anya@anyamathildepoulsen.dk

+45 42 28 65 41

Anya Mathilde Poulsen - foredrag om kvindelige musikere og køn i musik. Foto: Tine Bek

Foredrag

Musikkens førstedamer -

kvindelige pionerer i blues, country og gospel

Den skønne fortælling om kvinden, som bragte den afro-amerikanske religiøse gospelmusik ud til et enormt publikum på tværs af raceskel, og som med sine elektriske guitarer og gnistrende spil var med til at lægge hele fundamentet for rockmusikken.


Elvis Presley og Jerry Lee Lewis beundrede hende og tog Sister Rosetta-ånden med sig. Foredraget byder på masser af musik, både med Sister Rosetta selv og andre betydningsfulde kunstnere fra den tidlige blues- og gospelhistorie.

Sister Rosetta Tharpe - den glemte gospelgudinde

I fællesskab dykker vi ned i Patti Smiths inspirerende livshistorie, mærker energien fra de rå, stilskabende albums og udforsker hendes smukke bøger og digte - ikke mindst, selvfølgelig, den selvbiografiske og prisbelønnede  Just Kids om 70'ernes New York, The Chelsea Hotel og hendes kunstneriske parløb med den kontroversielle fotograf Robert Mapplethorpe. 


Vi skal også høre om den inspiration, hun har hentet i sin kærlighed til andre kunstnere som Arthur Rimbaud, Albertine Sarrazin og William S. Burroughs.

En dybdegående fortælling om PJ Harveys kunstneriske univers og dets udvikling med alle dets tvetydigheder, vrede og dekonstruerede glamour.


Fra de tidlige albums Dry og Rid of Me, som rasende udforskede og udfordrede forestillinger om køn, krop og identitet, til de nyeste værker, hvor hun i musik og billeder rapporterer fra Afghanistan, Kosovo og andre af verdens brændpunkter. 

Lige siden rock/popmusik opstod som selvstændig genre har det visuelle centralt.


Med et nysgerrigt og kritisk blik zoomer vi ind på kønnets overraskende betydning i musikkens udviklingshistorie og hvordan kulturelle konstruktioner af maskulinitet og femininitet er blevet iscenesat, opbygget og udfordret hos en række af de største stjerner, bl.a. Elvis, David Bowie, Beyoncé, Taylor Swift, Courtney Love og musikvideoskaber Floria Sigismondi.

Musik, køn, visualitet 

PJ Harvey - ravnefjer og 'Rid of Me'

Kate Bush og Stormfulde højder

To epokegørende værker, som er tæt forbundne på tværs af 130 år. 


Kate Bush var 19 år, da hun udgav sin debutsingle Wuthering Heights i 1978 og revolutionerede musikkens verden. Emily Brontës roman fra 1847 er en vild og brutal historie om erotisk besættelse, hævntørst og død - skrevet af en ung, menneskesky præstedatter på den engelske Yorkshire-hede. Hør om de to verdenshistoriske værker og deres fælles historie.

Patti Smith - punk, poesi og litteraturpassion

Køn og kropsaktivisme i musik anno nu

For få år siden var det sjældent at høre en musiker kalde sig feminist. Sådan er det ikke mere. Nu er der på verdensplan sket en omfattende reclaiming af betegnelsen - ikke mindst siden Beyoncé ved sin optræden ved MTV Video Music Awards 2014 stod foran ordet i kæmpestore lysende bogstaver på scenen.


Med udgangspunkt i nogle af tidens største kvindelige artister, bl.a. Beyoncé, Taylor Swift, Fiona Apple, Lizzo og Billie Eilish ser vi på, hvordan tematikker omkring køn og krop er i spil i deres visuelle universer og musik og hvordan dagsordensættende bevægelser som MeToo og kropspositivisme sætter aftryk i musik netop nu.

Countrymusikkens historie er fyldt med kvinder, der brød med normer og traditionelle kvinderoller. I dette foredrag zoomer vi ind på den 18-årige Maybelle Carter, der i 1927 revolutionerede genren med sin guitarstil og senere blev svigermor til Johnny Cash.


Ligeledes går vi på opdagelse i Dolly Partons univers af generøsitet og rørende hits, og vi zoomer ind på Loretta Lynn, der med gnist og humor har sat kvinders liv på dagsordenen i en konservativ genre gennem mere end 50 år.


Historien om de tre kvinder er samtidig en fortælling om livet i USAs fattigste bjergegne, og deres sange vil blive sat i relation til den tid og det samfund, de blev til i.

Countrydronninger: Maybelle Carter, Loretta Lynn og Dolly Parton

Med afsæt i min bog 'Vilde kvinder, mørke toner' tager vi igennem kvindernes fascinerende og underbelyste musikhistorie.


Hør om normbrydende pionerer som den queer bluesdronning Ma Rainey og gospelguitaristen Sister Rosetta Tharpe. Om heksefiguren som modstandssymbol hos Yoko Ono og Courtney Love. Om ikoner som Patti Smith og PJ Harvey. Og om hvordan stjerner som Beyoncé, Taylor Swift og Billie Eilish i dag udfordrer normer for seksualitet og kvindelighed.


Men hvor meget har egentlig ændret sig siden 1920'ernes kamp om krop, køn og musik? Hvad er årsagen til den skæve kønsbalance i musikkens verden? Og er der en kvindernes revolution i gang i musik lige nu? Med eksempler fra film og litteratur og feministiske tænkere som Virginia Woolf og Rebecca Solnit vil der blive kastet lys på disse spørgsmål.


‘Vilde kvinder, mørke toner’ har høstet begejstrede anmeldelser, bl.a. kaldte Weekendavisen bogen for “en forrygende kønspolitisk musikhistorie”.

Kvinder, der revolutionerede musikhistorien

Vi puster støvet af musikhistorien og nærstuderer inspirerende kvindelige kunstnere, som har sat stærke aftryk.


Hør bl.a. om den flamboyante bluesdronning Ma Rainey, som gjorde op med traditionel kønsidentitet, og om countrymusikkens matriark Mother Maybelle Carter (svigermor til Johnny Cash), der skabte sin helt egen stil på guitar og grundlagde et familiedynasti. En fortælling, der også ser på de sociale omstændigheder, som påvirkede disse kvinders værker og liv.

Anya Mathilde Poulsen - foredrag om kvindelige musikere og køn i musik. Foto: Tine Bek

Om mig


Forfatter til bøgerne 'Vilde kvinder, mørke toner' (Gads Forlag) og 'Feminint forstærket' (DR), medstifter af HUN SOLO, mere end 15 års erfaring fra DR, underviser ved Folkeuniversitetet i København, medforfatter på Politikens Rockleksikon.....


Læs mere